Handelsbetingelser

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra Søholm Træpiller. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og Søholm Træpiller.

Dokumentation og vejledning
Dersom der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, følger disse med leverancen fra Søholm Træpiller. Ønsker du yderligere oplysning eller rådgivning fra vor side, er denne af vejledende art.

Leveringstidspunkt og transport
Levering af varer fra Søholm Træpiller anses for sket, når kunden har fået varen udleveret. Alle bestillinger sendes med egne lastbiler, hvis ikke andet er aftalt særskilt mellem køber og os.
Levering på købers adresse i Danmark vil normalt ske indenfor 1-8 arbejdsdage. Oplyste leveringstidspunkt er vejledende og kan således fraviges.

Risikoen for varerne
Risikoen for varer bestilt i vor WEBSHOP overgår til køber når leveringen er foretaget.. Er varen blevet beskadiget eller forringet, efter at køberen har fået den i hænde, bevarer han sin fortrydelsesret, hvis beskadigelsen eller forringelsen ikke skyldes uagtsomhed eller manglende omsorg fra hans side.
Husk at gemme original emballage, da varen ved evt. reklamation eller skader skal returneres i original emballage.

Reklamation
Eventuelle fejl eller mangler ved produkter/varer leveret fra Søholm Træpiller skal påberåbes inden 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen. Det er din pligt at angive, og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Dersom du opdager en fejl, skal du rette henvendelse til Søholm Træpiller. Du kan som udgangspunkt kun klage over fejl, der viser sig senest 2 år efter du har fået varen leveret. For varer med begrænset holdbarhed er din klagemulighed afgrænset af den periode, Søholm Træpiller har stillet dig i udsigt. Du kan som forbruger vælge om varen skal repareres eller byttes. Undtagelsen til denne hovedregel er, hvis ombytning er umulig eller vil medføre uforholdsmæssige store omkostninger for Søholm Træpiller.

Fortrydelsesret
Søholm Træpiller yder 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du modtager varen. Fortryder du købet, skal vi underrettes herom senest 14 dage efter den dag, du fik varen i hænde. Du har pligt til at returnere varen i væsentlig samme stand og mængde, som den er modtaget. Dette er også gældende for den emballage og de infoskilte, der er på varen. Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen. Du kan fortryde et køb ved at returnere varen på den angivne adresse.
 
Pris og betaling
I vores webshop har du mulighed for at betale med Mobilepay, Dankort samt internationale kreditkort. Alle priser på web-adressen http://www.søholm-træpiller.dk er inkl. moms, men ekskl.fragt.

Leveringsområde

Se fanebladet FRAGT

Der tages forbehold for tryk- og tastefejl.